Henrik Kalsbøll Autoriseret Body SDS Behandler

 
SJÆLEN SÆTTER SIG I KROPPEN
 
Det lyder egentlig meget naturligt, men nogle gange skal man ruskes af livet for at fatte, at psyken sætter sig i kroppen.
 
Jeg skulle igennem en årrække i en hektisk pladebranche med overarbejde, stress, resultat- og præstationspres, holdt oppe af stimulanser, uden at mærke at krop og psyke led overlast.
Men da min far døde, og jeg straks fik hold i ryggen, fældet i flere uger – flere gange – måtte jeg tage mit liv i egne hænder.
 
Jeg måtte igennem adskillige former for behandlinger, etablerede såvel som alternative, før jeg stødte på Body SDS. Her blev jeg mødt lige, hvor jeg var, uden løftede pegefingre. Og med tiden overvandt jeg, med behandling, træning og kostomlægning, min begyndende diskusprolaps. Og sorgen over tabet. Og stressen.
Dette vakte interessen for Body SDS-uddannelsen, som jeg afsluttede i 2006.
Siden da har jeg arbejdet i virksomheden, hvor jeg stadig underviser.
 
Jeg er oprindeligt fra Århus, hvor jeg også har uddannet mig i statskundskab og journalistik. Men det har dog altid været sanselige evner, der vandt, og musikken og teateret blev levebrødet, med uddannelse i improvisationsteater i New York og mange års engagement i Serveringsteateret Café Kølbert.
I behandlingen skaber jeg et frirum, hvor der er plads til at møde dig, hvor du er. Der skal være balance mellem tryghed og dybde. Kroppens skavanker og psykiske låsninger har brug for at blive bearbejdet dybt og præcist, men uden unødvendig smerte. Noget vi løbende afstemmer i fællesskab.
 
Behandlingen kan føre til inspirerende og afklarede samtaler, men ikke nødvendigvis. Nogle gange skal hænderne gøre arbejdet i ro.
 
Det der yderligere kendetegner mine behandlinger er uhøjtidelighed og humor.
 
Jeg glæder mig til at møde dig.
 
Book din tid HER